Samarbejdsplatformen søger deltagere til workshops

Projekt Samarbejdsplatformen går nu for alvor i gang med kravspecifikationen og søger derfor hjælp fra kommunerne.

I forbindelse med arbejdet med kravspecifikationen til Samarbejdsplatformen har vi nu brug for bistand fra brugere og kommunale interessenter.

Vi søger derfor hjælp fra en række kommunale chefer og medarbejdere til deltagelse i en række workshops i slutningen af januar. Vi håber, at kommunerne er villige til at afse nogle kræfter til dette arbejde, der er essentielt i forhold til at få bygget og udviklet den rigtige løsning.

Håber på et bred deltagerskare

De deltagere vi søger, skal bidrage med deres egne erfaringer inden for deres respektive felt, og vi søger derfor deltagere, der kan komme med reflekterede holdninger og ønsker til den nye løsning. Deltagerne må naturligvis gerne have stor erfaring inden for deres felt, men vi også meget interesseret i at få deltagere, der er nyere, og måske kan se på tingene med friske øjne.

Den nøjagtige lokation ligger endnu ikke fast, men alle workshops vil finde sted i København tæt på en station. KOMBIT betaler transport og forplejning, mens kommunen selv skal betale deltagernes tid.

Workshops

Vi søger deltagere til følgende workshops:

  • Administrative medarbejdere/ledere og kommunale systemadministratorer: 19. januar (1/2 dag)
  • Skoleledelse: 26. januar (hele dagen)
  • Pædagoger og ledere i daginstitutioner: 28. januar (hele dagen)
  • Vejledere (fx AKT-vejledere, læsevejledere, matematikvejledere og UU-vejledere): 29. januar (1/2 dag)
  • Lærere:  1. & 2. februar (hele dagene - samme personer begge dage) (OBS: Nye datoer)

Grupperne forældre og elever er på ingen måde glemt, men vil blive dækket på andre måder, blandt andet gennem spørgeskemaundersøgelser, interesseorganisationer og workshops i afklaringsfasen, når vi har noget mere konkret at tale ud fra.

Tilmelding

Vi håber, at mange i kommunerne vil have lyst til at deltage i disse workshops. For at tilmelde deltagere skal man sende en mail til samarbejdsplatformen@kombit.dk med navn, titel og gerne en kort beskrivelse af deltagerens baggrund og erfaring. Husk at skrive, hvilken workshop vedkommende ønsker at deltage i.

 

Kontakt

Chef for Teknik, Miljø & Borgerservice
3334 9407